Samfundsfag “Demokrati”

Demokratiet på arbejde

Tema

demokrati_446

Demokrati? Er det ikke noget besværligt noget, der tager alt for lang tid? Ville det ikke være nemmere, hvis der bare var en mand, der bestemte det hele? Så var vi i det mindste fri for alt den snak om politik i fjernsynet. Det kan godt være, at flere synes, at demokratiet er en lang og kedelig proces, men demokratiet er meget vigtig for os alle. Demokratiet er med til at sikre, at vi alle sammen kan være med til at påvirke, hvordan fremtidens Danmark skal se ud.

Det danske demokrati har en lang og stolt tradition, der går tilbage til 1800-tallet og blev stadfæstet med vedtagelsen af Danmarks Riges Grundlov den 5. juni 1849. Den dag markerer overgangen fra enevældentil demokratiet, og det bliver derfor fejret hvert år på grundlovsdag. Grundloven fastslår, at vi har et repræsentativt demokrati i Danmark. Det betyder, at du kan stemme på den politiker, som, du mener, vil kunne repræsentere dine holdninger bedst i Folketinget. På den måde har du direkte indflydelse på, hvordan og af hvem Danmark skal ledes.

Arbejdsspørgsmål

  • Hvad betyder demokratiet for dig?
  • Hvilken opfattelse af demokratiet kommer til udtryk i Danmarks Riges Grundlov?
  • Kan man have demokrati og et monarki på samme tid?
  • Hvordan blev Danmark til et demokrati?
  • Hvad er demokratisk pligt?
  • Hvad kræver et velfungerende demokrati?
  • Hvilke fordele og ulemper er der ved et demokrati?
  • Hvilke fordele og ulemper er der ved et diktatur?
  • Hvorfor er en høj valgdeltagelse vigtigt for demokratiet?

Vores mål med de 6 timer er at få eleverne til at forstå demokrati og give dem begreber/nøgleord til at formidle deres holdninger til demokrati.

1. samfundsfagstime: brainstorm om demokrati på tavlen(målet er at få dem til at give input til “stormen”)

2. samfundsfagstime: vi viser en ppt om demokrati(ppt kommer senere)

3. samfundsfagstime: http://www.samfundsfaget.dk/politik/demokratiet-paa-arbejde/demokrati-som-ide/quiz/  så er der quiz, vi gennemgår quiz

4. samfundsfagstime: https://bubbl.us/ de laver en mindmap og en form for plakat http://www.wordle.net/create

Tirsdag d.29 uge 5

Grundloven:

Grundlovens frihedsrettigheder:

-Vi må sige, hvad vi vil, bare vi ikke krænker andre mennesker.grundloven-1849.preview_0

-Alle må dyrke den religion, de har lyst til.

-Vi må frit udbrede voresmeninger, for eksempel ved at trykke løbesedler eller oprette et site på internettet.

-Vi må oprette foreninger, bare de ikke opfordrer til vold.

-Vi kan frit holde møder og demonstrere.

-Folk har ret til hjælp fra staten, hvis de ikke kan klare sig selv.

Grundlovens pligter

For eksempel har vi pligt – men også ret – til at modtage undervisning. Det er derfor, du ikke bare kan pjække fra lektierne.

Vi har også pligt til at betale skat og til at overholde de love, som folketinget vedtager.

Og så skal mænd over 18 år udstå deres værnepligt, hvis altså ikke de trækker frinummer under sessionen.

Se klippet –

Udfyld de overstregede ord, med magtformer I form af lovgivende udøvende og lovgivende magt. I får 5 min. Og derefter gennemgår vi og diskutere det på klassen.

Demokrati i ejendommelig perspektiv

Opgave 1)

Hvis man bor i et hus i Danmark og lever som selvstændig borger der stemmer og man gerne vil have nogle penge, skal man indfinde sig i det samfund loven bestemmer. Dvs. have et arbejde, betale el, vand varme og skat. Det er politikerne der bestemmer denne magt så det er den —– magt. Hvis man så ikke har et arbejde eller ikke får andre ydelser fra staten, og derved ikke betaler sine regninger, kan man eksempelvis ende i tvangsauktion. Men først skal den —– magt i form af politiet være forbi og følge dig ud af hjemmmet, hvis du ikke af egen vilje ønsker at forlade stedet. Men som borger har du ret til ikke at tillade politiet indgang i dit private hjem, uden din invitation eller en dommer kendelse. Det er så her den den —– magt der afsluttende bestemmer om du ifølge retten og domstolen, er dømt til fængsel eller andet.

Opgave 1.2)

I skal nu lave en lignende fortælling. Skriv en historie eller beretning, hvor i inddrager eksempler fra grundloven og de forskellige statsmagter.  I kan bruger nogle af rettigheder vi gennemgik på klassen.

I må lave den så langt som i ønsker, men de tre statsmagter SKAL indgå i teksten og jo mere der er om grundloven, jo bedre. I bestemmer selv jeres grupper på mellem 2-4 pers, og derefter skal i sende jeres tekst til minelektier@live.dk

 

Vilkårligt eksempel på 2 af jeres historier:

1) Peters cykel

Peter cykler uden lys, klokken 22:30 om aftenen. Så kommer politimand Bent. Du cykler uden lys!” siger han. Du er taget i at cykle uden lys! Klokken 22:30 om aftenen her får du en bøde på 700 kroner. Peter trækker videre end til han ikke kan se politimand Bent. Så cykler han cykler og cykler og cykler ooooog cykler! Han løber træt i det og ser en scooter. Så stjæler han den! Simpelthen. Han sparker låsen af. Så kommer ejeren som er rigtig sort. Han slår ham og råber perker! Så kommer Morten forbi og så siger jeg heeeeey racist. Jeg ytringsfrihed råber peter. Så kommer politimand Bent og hans partner. Peter slår Bent ihjel og hans partner anholder ham for mord, røveri, vold og racisme.

1) Ernst vil være egern

Ernst vil være et egern, men hans ven Ove fortæller ham, atdet kan han ikke blive. Derfor beslutter Ernst sig for at demonstrere foran Christiansborg. Han har lavet bannere der siger: ”JEG VIL VÆRE ET EGERN!” Han går rundt foran Christiansborg og råber det. Hans bedsteven Ove kommer og prøver på at stoppe ham. Ernst bliver så sur, at han slår Ove ihjel med en paraply. Ernst mener han godt må fordi der er ytringsfrihed. Så kommer den udøvende magt, politiet, og siger til Ernst, at han ikke må larme foran Christiansborg, men pga. ytringsfrihed mener Ernst, at han har ret i det. Det kan politiet ikke argumentere imod, men de anklager ham også for at slå Ove ihjel, hans bedste ven. Så de giver ham orange håndjern på og fører ham ind i en pink politibil med babyblå prikker.

Ernst kommer foran den dømmende magt, domstolen. Anklageren finder ud af, at Ernst er på stoffer. Ernst får at vide, at den lovgivende magt er i gang med at diskutere, om man godt må være et egern i Danmark.

 

…. nu har vi hørt om alle mulig statsmagter, men nu spørger vi klassen. Findes der en fjerde?

JA , medierne kaldes for den fjerde statsamagt.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s